Posted by: Lone | juni 16, 2008

Kongens fald filmatiseres

Søren Pilmark har købt rettighederne til at filmatiserer den danske klassiker “Kongens fald” skrevet af Johannes V. Jensen.

I mange år har instruktør Jesper Jagild haft option på rettighederne til romanen, men forlaget Gyldendal har altså solgt dem til en Søren Pilmark. Så skal det blive spændende at se om han kan formå at rejse pengene der skal til for at filmatiserer denne klassiske roman.

Ole Ernst

Så er der udkommet en biografi om skuespilleren Ole Ernst. Det er blevet en fin samtalebog hvor Niels Martinov har haft samtaler med Ole Ernst men også med nogle af hans kolleger, samt familie. På den måde er forfatteren kommet rundt om Ole Ernst, og der lægges ikke skjul på hvad livet har bragt skuespilleren.

Det har udpræget været et liv i medgang, i alle tilfælde på scenen, men der har også været svære tider. Tider hvor fx. alkohol har taget overhånd - uden det er gået ud over arbejdet af den grund.

Men alt i alt en ganske underholdende biografi om en af dansk film & teaters mest kendte og elskede skuespillere.

Niels Martinov: Drømmer jeg, eller…
Forlag: Bazar, 2008

Posted by: Lone | maj 23, 2008

Grønland går til filmen

De grønlandske producere, Mikisoq Lynge og Otto Rosing, vil nu producerer en film om deres eget land. Filmen ’Nuummioq’ produceres for delvist private midler og delvist offentlige midler. Ved den netop afholdte Canne filmfesteival var producenterne til stede for at gøre opmærksom på deres film.

Producenterne ønsker at vise et realistisk billede af Grønland og ikke kun idylliske billeder som ofte er brugt i andre film.

Posted by: Lone | maj 18, 2008

Matador er solgt i stor stil

TV-serien Matador sælger stadig helt forrygende. Der er nu solgt over 2 mill. eksemplarer af den populære serie som har 30 år på bagen. VHS udgaven af serien blev i sin tid solgt i over 1 mill eksemplarer.

At den har været vist med jævne mellemrum, har altså ikke afskrækket køberne fra at ville eje serien.

Posted by: Lone | maj 18, 2008

Yallahrup sælger stort

Allerede da kalenderen blev vist i tv sidste år i december, blev den et hit. Nu er den som bekendt ude på dvd og her sælger den også goddt.

Der er faktisk solgt over 15.000 eksemplarer og ligger stadig iblandt de 5 mest solgte dvd’er for 8 uge i træk. Og det er faktisk nok til at belønne serien med en guld-dvd for salget.

Det er for sygt, Ali - og godt gået :-)

Posted by: Lone | maj 13, 2008

Forbrydelsen fortsætter

Danmarks Radios store successerie “Forbrydelsen” kommer tilbage til skærmen. I efteråret 2009 er Sarah Lund, alias Sofie Gråbøl, klar til igen at opklare forbrydelsen. Denne gang med en række nye personer omkring sig, men spændingen bliver garanteret lige så stor.

Posted by: Lone | maj 13, 2008

Karin Mørch: Gabriel Axel

Gabriel Axel

En bog om den store verdenskendte instruktør, Gabriel Axel. Bogen er skrevet af hans datter og heri tegnes et kærligt portræt af instruktøren.

Forlag: Gyldendal 2008, Omslag: Sven Reiner Johansen

Posted by: Lone | maj 13, 2008

Velkommen til vores blog

Velkommen til vores nye blog som skal følge websitet www.danskfilmogtv.dk. Desværre har vi stadig tekniske så siden er desværre ikke oppe nu.

Derfor har vi startet denne blog for at holde kontakten med jer alle til vi er oppe igen.

Vi håber  vil blive ved med at holde fast, for vores side kommer op igen :-)

Kategorier